Foto: Per Seyffart

min 2. debut.....
Jeg regner min 2. debut fra 2003, hvor jeg første gang fik antaget værker på Roskilde Kunstforenings censurerede udstilling "Roskilde Åben."
Som ung udstillede jeg også på censurerede udstillinger både i Korsør og i Næstved - arrangeret af henholdsvis kunstforeningerne i Korsør og Næstved. Min første censurerede udstilling var i Korsør Kunstforening i 1968.

historie.....
Indtil jeg var 28 år - var maleriet min primære beskæftigelse. Men på grund af mange sammenfaldende omstændigheder blev det nødvendigt for mig, at skaffe flere penge til huse end maleriet og de løse jobs kunne give.
Jeg tog derfor beslutningen om i en periode, at gøre maleriet til min sekundære beskæftigelse.
Jeg holdt løbende mine kunstneriske evner vedlige mest med skitsemaling og især croquis tegning, som jeg stadigvæk dyrker. Jeg har med held brugt croquis-teknikker på naturen og opstillinger. Croquis-teknikken passede rigtigt godt til mig i denne periode - tegning på tid var det som gjorde, at jeg stadigvæk kunne holde mit kunstneriske øje og tekniske håndelag vedlige.
I foråret 2003 blev det muligt igen at male dagligt og det har jeg gjort siden.
Jeg maler hver morgen før jeg går på arbejde og så selvfølgelig lidt om aftenen og især i weekenderne. Jeg maler ca. 20 timer ugentligt.

uddannelse....
Jeg har lært klassisk tegning på Glyptoteket af Askov Jensen. I 2 år tegnede jeg de klassiske skulpturer.
Jeg har modtaget undervisning i litografi af Hans Ludvig Larsen i Århus og af Ivan Eideling i København.
Herudover fik jeg en meget kvalificeret vejledning af grafiker og billedhugger Gunnar Hossy.


Foto:Per Seyffart

arbejdsmetode...
På nuværende tidspunkt modtager jeg ikke undervisning, men istedet stiller jeg mig selv bundne opgaver.
De bundne opgaver går ud på at udfordre mig selv.
En opgave var at male himmel og hav som motiv. Jeg forsøgte at løse denne opgave ved at male himmel og hav, så man får den samme fornemmelse som når man står og kikker udover vandet og bare kan lade sanserne svæve og tankerne flyve. At få denne uendelige storslåede fornemmelse ind på et firkantet stykke papir eller lærred - det var opgaven.
Resultatet blev til min første seperatudstilling på Korsør Hovedbibliotek.



til forsiden