virtuel atelier dagbog for billedkunstner Klaus Seyffart

Virtuel atelier -dagbog

På denne side har jeg lagt et uddrag af mine notater fra mine skitsebøger
samt fotos af forskellige stadier af de billeder, som jeg arbejder med.
Billederne er altså undervejs og er ikke færdige, men jeg håber at de giver et indtryk af
min arbejdsproces samt hvilke motiver som jeg arbejder med og hvilke æstetiske problemer som interesserer mig.

Billedet - Spadseretur langs klinten - faldt på plads i går.
Billedet forestiller 2 yngre mennesker, der går langs en klint. De er optaget af sig selv - talende - gestikulerende.
De går i deres egne tanker - deres eget rum - visuelt beskyttet for omverdenen af den røde mur af en klint.
Jeg havde tidligere givet billedet titlen - dagen derpå - der for mig symboliserer,
at man har trukket sig væk fra omverdenen - restituerer sig - passer sig selv.

Spadseretur langs klinten

Billedet blev senere optaget på HCU - Hvidovre Censurerede Udstilling
- og solgt til Kulturudvalget i Hvidovre Kommune.

Jeg maler træer - nøgne træer – afklædte træer.
Træer på den anden side af det naturalistiske udtryk
Og dog kan man genkende dem som træer
Vi ser verden gennem kulturelle billeder.
Verden er et billede – et synsfelt som vi bevæger os rundt i.
Vi bor i billeder – vi danser i billeder – vi elsker i billeder.
Naturen er kultur – vores sanselige verden.
Billedet kommunikerer dets eget budskab,
Kunstneren er billedets formidler
Forståelsen af billeder er for længst eksploderet.

Det lille hus lukker sig om sin egen verden.
Udefra ser man lys og konturer af nogle skikkelser. Der var tegn på liv i huset.
Huset er råt lavet. Det giver et nødtørftig ly for omverdenen.
Det forholder sig ikke i til den omgivende natur. Det var er bare.
Det eksisterer mere som en afgrænsning mellem 2 verdener.
Verdenen i huset har sit eget liv, som vi kun kan ane udefra.
Kan man afdække mere og mere af dette indre liv ved f.eks. at fjerne et bræt, eller en side af huset ??

Byen er varm og blød – i sin nærhed og evige tilstedeværelse viser byen at den altid er parat til at tage i mod dig.
Læn dig tilbage - nyd byen - dens varme stråler dig i møde.
Byen er en krop af muligheder. Der er mange spejlinger.
Hvis den ene mulighed ikke er tilfredsstillende, så er der måske mulighed i spejlbilledet.

Foreløbig et nøglebillede for mig. Billedet sætter form på mellemrummet i billedfladen.
Perspektivet dannes i et lukket rum. Rummet er lukket af natten.
Huset har en historie. Der har været liv i huset. Der er svage spor af liv, der næsten er væk.

– der er flere billeder i dette maleri.

Det varme tiltrækkende mørke bagved bygningerne – de sortblå farver blandet med brunorange som grundtone. 

Byen er varm og blød – i sin nærhed og evige tilstedeværelse viser byen at den altid er parat til at tage i mod dig. 

Læn dig tilbage - nyd byen - dens varme stråler dig imøde.

De gulgrønne farver fra gadelamperne giver et mystisk præg på omgivelserne

– er det gennemsigtigt? - er det tilstede? – jeg er på farten til noget andet ?– til kontorlandskaber?

Bruddet i huset, der åbner sig til et rum med træer og buske. 

Måske er der et lys fra en indirekte lyskilde – du er nu tilstede i et nyt rum – der er nye muligheder.

13. februar 2005

Æstetiske betragtninger ved en række skitser af landskaber,

Storebælt - set fra klinten bag ved Korsør skov

I 2004 lavede jeg en række pasteller fra Storbælt - "Mellem Himmel og Hav" - hvor jeg organiserede det samlede motiv ud fra 2 til 3 opdelinger af billedfladen i en række farveflader af forskellig størrelse - himmel, horisont, hav - eventuelt blev der tilført et ståsted som en starndkant, en høfde, en badebro, en landlinje.Farvefladerne eller blot farvelinjerne fordeltes i en vertikal rytme med forskellige betoninger af himmelfladen eller havfladen eller af lyset imellem himlen og havet.
Totalt blev dette lys i et billed den bærende komposition og billedets motiv lå gemt bag ved dette totale lys. Hele landskabet var sanset i et åndedræt. Perspektivet var billedets ramme og de enklete elementers tyngde. De mindre dele blev organiseret under de store elementer. I enkelte billder skubbede jeg horisonten helt op i overkanten af billedfladen og spændte havet ud som et bølgende tæppe efter forskelllige rytmer.

til forsiden